Restaurering af kirke-inventar

Landets kirker rummer inventar, som er mange hundrede år gammelt. Tiden har ofte tæret så hårdt på disse kulturskatte, at de trænger til en gennemgribende konservering og restaurering. Kun derved kan vi bevare vor kulturarv og sikre, at de kommende generationer også får mulighed for at opleve det uerstattelige historiske inventar.

Print-venlig version: Konservering og restaurering af kirkeinventar. Praktiske retningslinier med relevante sammendrag af Lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.

Køge kirkes altertavle er fra 1652. Billedet er taget efter restaureringen,
der blev gennemført i perioden fra april 2000 til oktober 2002.

Ådring af rammerne til Hylleholt kirkes originale alterbilleder.

Opskallede farver fastlægges på stedet ved injicering med lim.

Før transport til værkstedet sikres løs farve ved overklæbning med japanpapir.

Justering af detaljer på Allerslev kirkes prædikestol.

Værkstedsbillede fra det lille atelier.

Globs epitafium fra Køge kirke under restaureringen.

Kyndby kirkes altertavle bliver ådret.

Opsætning af restaurerede malerier i Hylleholt kirke.

Detalje fra midterskabet på Skælskør kirkes altertavle under restaurering.

Dråby kirkes 1600-tals altertavle nymalet i de originale farver.

Kyndby kirkes 1800-tals altertavle før og efter nystaffering med lys egetræs-ådring.

Restaureringen af en altertavle drøftes med menighedsrådet.

Skælskør kirkes 1400-tals altertavle efter afdækning, retouchering og forgyldning.

Globs 1600-tals epitafium fra Køge kirke efter restaurering.
Med sine ydre mål på: 4,00 x 7,20 meter er det et af landets største epitafier.

Restaurerede 1500 og 1600-tals epitafier i Køge kirke

Køge kirkes altertavle under restaurering.

Køge kirkes altertavle under opsætning.

Om kirkerestaurering.

Ved kirkerestaurering istandsættes kirkernes historiske inventar, der er en del af vor kulturarv og derfor vigtig at bevare.

Før i tiden foregik kirkerestaureringen ofte ved, at et hold konservatorer rejste rundt til landets kirker og dette fik således karakter af en slags feltarbejde. Konservatorerne var indkvarteret på godser, den lokale kro eller på den tilhørende præstegård.

På et tidspunkt købte man en stor togvogn som så kunne placeres i den by hvor kirkerestaureringen skulle finde sted. Dette gav konservatorerne mere frie hænder og de var således ikke underlagt deres værtsfolks luner på godt og ondt.

De større dele af kirkens historiske inventar blev før i tiden restaureret på stedet. Mindre dele fra altertavler, prædikestole og epitafier (mindetavler) blev udtaget, så denne del af arbejdet kunne udføres på et egentligt restaureringsværkssted.

Før i tiden havde man den restaureringsholdning, at en kirkerestaurering skulle følge tidens stil, så alt inventar - altertavler som prædikestole f.eks. skulle ådres i en mørk egetræsfarve.

I dag finder restaurering af det historiske inventar i udstrakt grad sted på et højt kvalificeret værksted med speciale indenfor kirkerestaurering. Her arbejder man seriøst og med stor respekt for det originale historiske materiale.

Det hænder, at man ved en kirkerestaurering lader en moderne kunstner sætte nye farver af i kirken, herunder måske også at male et nyt altermaleri. Dette foregår i nært samarbejde med Nationalmuseet og de kirkelige myndigheder, men det er en helt anden sag.

Restaureringsarbejdet indledes med en tilstandsundersøgelse som ender ud i en rapport. På dette grundlag træffes beslutning om det endelige kirkerestaurerings-forløb.

Tilstandsrapporten indledes med en grundig visuel undersøgelse. Alt, der er synligt med det blotte øje,beskrives nøje. Herefter kan alt efter behov suppleres med røntgenoptagelser, fototekniske optagelser, dendrologiske undersøgelser og udtagning af farvesnit som undersøges i mikroskop. Der benyttes også lagvise afdækninger. Her afdækker man bemalingen lag for lag for at fastslå hvilke farver der har været benyttet gennem tiderne.

Altertavle- og epitafie-maleri på lærred konserveres og restaureres på lavtryksbord. Overfladesnavs, gulnet fernis og gamle skæmmende retoucher og overmalinger afrenses. Eventuelt dubbleres maleriet med et nyt lærred bagpå. Skader i maleri-strukturen udkittes og maleriet retoucheres, før det slutferniseres.

Restaurering af farvelag på træ foregår ved fastlægning af farve, hvorefter overfladen renses. Skader udkittes og nye kompletteringer retoucheres. Til sidst påføres en fernis som overfladebeskyttelse.

En kirkerestaurering afsluttes med en rapport der i tekst og fotos dokumenterer det udførte arbejde.

Vort værksted udfører kun arbejde af bedste håndværksmæssig kvalitet og på højeste museale niveau. Vi har begge over 20 års erfaring med restaurering af malerier, kirkeinventar og bygningsdekorationer.

Kontakt venligst Maleri-Konserveringsværkstedet så tidligt som muligt i planlægningsfasen.